Et udvalg af tidligere projekter i Røgen
Der har igennem tiden være mange projekter i Røgen. Nogle af projekterne kan du få et overblik over her.
Lune Rammer
Projekt Lune Rammer har haft til formål at skabe rammer for, at Røgen-borgere kan bruge Røgen Forsamlingshus hele året uden at tænke på, om huset nu er opvarmet en kold vinterdag. Ved projektets start var Røgen Forsamlingshus' primære energikilde et oliefyr. Med stigende oliepriser var det ikke en mulighed for os at lade huset være opvarmet hele året rundt - også i perioder hvor huset ikke blev brugt. Og da det vil taget ½-1 dag at varme forsamlingshuset op, så var det i praksis vanskeligt at anvende Røgen Forsamlingshus til spontane arrangementer. Det ville kræve en række energimæssige investeringer at bringe Røgen Forsamlingshus derhen, hvor huset vil være indbydende for borgerne året rundt. Igennem projekt Lune Rammer har vi opnået følgende:
- Der er blevet lavet ny og forbedret isolering i taget og i hulmure
- Taget er udskiftet
- Der er monteret solceller på taget
- Der er etableret en luft-til-vand varmepumpeløsning som erstatning for oliefyret
- Der er etableret et batteri til solcellerne, så strøm kan lagres og anvendes på tidspunkter hvor solen ikke skinner
De store anlægsudgifter er blevet finansieret dels af Røgen Borgerforenings egen opsparede midler og igennem tilskud og fonde. Der skal lyde en stor tak til de der har støttet os. Der skal også lyde en stor tak til de mange frivillige, der igennem projektet har lagt kræfter i projektet.
Projekt Lune Rammer blev gennemført i perioden 2020 til 2024.
Twisted Forest
I samarbejde med nabolandsbyerne Svenstrup og Farre, var Røgen i 2022 vært for en teaterforestilling i Røgen Præstegårdsskov. Det var ikke en helt almindelig teaterforestilling hvor publikum sidder på stolerækker og ser på skuespillere på en scene. Forestillingen havde navnet "Twisted Forest - a human imagination game". Publikum var en del af forestillingen og deltagerne blev iklædt en dragt og blev udstyret med et sæt hovedtelefoner. I mindre grupper gik publikum rundt i skoven og blev undervejs guidet af lyden i ørerne. Lyd der blev aktiveret fra digitale sendere der var placeret rundt om i skoven. Publikum mødte undervejs skuespillere og der var også dele af forestillingen hvor publikum var på egen hånd - instrueret af lyden i ørerne. En særlig sanselig oplevelse! Teaterstykket blev udviklet af Wunderland, som også har stået bag bl.a. forestillingen "Spådommene om Høje Stene", som blev opført i Vejerslev i 2019.
Oprindeligt var det planen at teaterforestillingen skulle være afviklet i 2021, men pga. Corona blev projektet forstyrret og måtte udsættes til 2022. I hele forberedelsesperioden var teatergruppen en del af lokalsamfundet i Røgen. Teaterforestillingen blev udviklet i Røgen Præstegårdsskov og Røgen Forsamlingshus var i en periode base for teatergruppen. Her blev syet kostumer og alt elektronik blev afprøvet og tilpasset. Der blev afholdt diverse teater-workshops, hvor borgere fra området var inviteret til at deltage. Frivillige fra de tre medvirkende landsbyer stod for en række praktiske opgaver, blandt andet en lille café i forbindelse med forestillingerne.
TV2 Østjylland kom forbi og var med til en af forestillingerne. Se indslaget her: https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/21-08-2022/1930/soendag-den-21-aug-2022-1930?clip=79337c05-3805-4673-a771-3f424179c9fb
Ikaros
Ves indgangen til Røgen Præstegårdsskov står en statue....