Booze Brothers
Lørdag d. 24. oktober 2026 kl. 20.30. Spisning kl. 19
Dørene åbnes kl. 18.30
Bag 10 par mørke solbriller. Under 10 sorte hatte. I 10 ulastelige
jakkesæt lever en gruppe stålsatte mænd. Et broderskab forenet om en fælles mission givet af Gud for mere end et kvart århundrede siden. Det var brødrene Jake og Elwood Blues, der første gang så lyset i
filmen Blues Brothers og begav sig ud på en musikalsk odyssé, der
bragte dem i nærkontakt med nogle af verdens største soul- og bluesstjerner. Booze Brothers tager dig med på hele turen i deres gamle ”Shit Box
Dodge”– samtlige 106 miles til Chicago. Der vil undervejs være fare for sammenstød med færdselspolitiet, hævngerrige ekskærester og guddommelig soul- og bluesmusik.
Billetter og priser
Medlemmer af Røgen Borgerforening: 325 kr.
Ikke-medlemmer: 375 kr. (325 kr. plus dagmedlemsskab 50 kr.)
Et måltid mad: 85 kr.
Billetkøb:
MobilePay: Betal til Røgen Forsamlingshus på: 84 472
(skriv: Booze, antal billetter med/uden mad i beskedfeltet.)
Mere info:
Jesper Land Gregersen – jesperland55@gmail.com – 27 81 29 82
Tider
18:30: Dørene åbnes
19.00: Spisning
20.30: Koncert