Kære venner i og omkring Røgen
Røgen Borgerforening er til gavn for alle borgere i og omkring Røgen. Derfor er det vores håb og ønske, at så mange som muligt ønsker at støtte op om det arbejde der laves i Røgen Borgerforening. Det er både i form af frivilligt arbejde og i form af medlemskab af Røgen Borgerforening.
Kontingentindbetalingen har stor betydning for foreningens drift, vedligehold og fortsatte udvikling. Her er nogle eksempler:
- Legepladsen, hvor vi sørger for løbende vedligeholdelse og at forsikringerne er i orden
- Hjertestarteren, så vi alle kan have den i nærheden af hvor vi bor
- Røgen Forsamlingshus, så vi har et sted der er rart at mødes
- Forskellige initiativer og projekter der understøtter fællesskabet i byen
Derudover er kontingentindbetalingen også en tilkendegivelse og opbakning til foreningens bestyrelse og de aktiviteter, vi sætter i gang. Den opbakning har vi brug for – og den kan bruges som dokumentation, når vi fx skal søge kommunen, landsbyrådet og fonde om tilskud til projekter til gavn for byen. Tilskudsgivere kan på den måde se, at det vil komme mange mennesker til gode at støtte Røgen Borgerforening.
Derfor håber vi, at du vil støtte op om arbejdet ved at være medlem af Røgen Borgerforening.
Du kan foretage din betaling enten via netbank eller ved direkte indbetaling ved kassen i Sparekassen Hammel, Østergade 5. Husk at angiv hvem du er i din indbetaling.
Kontingentsatsen er 250 kr. pr. voksen over 18 år.
Ønsker du at være støttemedlem, så indbetal 150 kr. pr. år. Som støttemedlem støtter du dels Røgen Forsamlingshus og du opnår mulighed for at købe koncertbilletter til samme pris som fuldgyldige medlemmer af Røgen Borgerforening.
Kontonummeret er: 6110 / 486-01-12948
Du er altid velkommen til at kontakte formand Allan Nordestgaard Sørensen (22257447 / formand@roegenborgerforening.dk), hvis du vil have mere information om medlemskab og kontingent.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Røgen Borgerforening