Røgen i Verden - Verden i Røgen
.Røgen i Verden - Verden i Røgen er en gruppe under Røgen Borgerforening.
Formålet med Røgen i Verden - Verden i Røgen er at skabe en fælles platform for de mange Røgen-boere, som har været og stadig er engageret i internationalt humanitært arbejde samt bidrage til, at flere bliver involveret i dette arbejde. Samtidigt er etableringen et signal, hvormed Røgen Borgerforening markerer et internationalt engagement, som vil komme til udtryk på forskellige måder i foreningens fremtidige arbejde. Platformen vil både kunne bruges af enkeltpersoner og af medlemsforeninger til fx at søge midler til gennemførelse af projekter, rejser, publicering, oplysningsvirksomhed m.m.
Ved at gå sammen i en arbejdsgruppe under Røgen Borgerforening vil der bag hver ansøgning stå en relativt stor medlemsskare, hvilket i alle tilfælde vil styrke en ansøgning og i nogle tilfælde direkte vil kræves for at kunne fremsende en kvalificeret ansøgning.
Er du nysgerrig på Røgen i Verden - Verden i Røgen, så kontakt Ole Brøkner (ole@broekner.dk / 2036 8188)